Børsens gazellepris nr. 4 - Special Minds - Special skills ios-telephone facebook google instagram linkedin pinterest twitter vimeo youtube

Børsen offentliggjorde Special Minds fjerde gazellepris ved at producere en lille film om vores virksomhed. Se den herunder.

“Special Minds er en unik virksomhed, fordi vi evner at finde ind til de oversete kompetencer, som folk har.”

Alle har et talent. Det handler bare om at finde frem til det. Den tankegang er grundstenen i fortællingen om den socialøkonomiske virksomhed Special Minds, der beskæftiger personer med Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som er blevet specialister i at bringe deres unikke kompetencer optimalt i spil.

En strategi, der ikke alene har sikret virksomheden gazelle-trofæet imponerende fire år i træk, men som også skaber uvurderlig værdi for de ansattes liv.

”At arbejde hos Special Minds har givet mig en hverdag,” siger Anders Labich Nielsen, som er it-konsulent i virksomheden. ”Jeg har Aspergers syndrom, så jeg har brug for struktur i min hverdag. Her får jeg gang i mine evner. Hidtil har jeg brugt dem på at spille computer eller lave andre ting, som ikke rigtig giver mening. Det betyder meget, at man får brugt sin viden.”

Sådan skrev Børsen på deres LinkedIn og offentliggjorde dermed Special Minds som god case og som modtager af Gazelle-prisen for fjerde år i træk.