Inden for "dart skiven" - Special Minds ios-telephone facebook google instagram linkedin pinterest twitter vimeo youtube

Googles kontor i Aarhus har blandt andet ansvaret for udvikling af programmeringssproget Dart. Sproget udvikles og vedligeholdes løbende i en agil proces med ugentlige opdateringer med nye features og rettelser.

Google logo
Vi er rigtig glade for det værdifulde og stabile arbejde, som Special Minds leverer med at højne kvaliteten af vores løbende Dart releases.
Anders Sandholm, Product Manager i Google Danmark

Langt hovedparten af testen foregår via automatiske testscripts, men der er en mindre del tilbage, som kun kan testes manuelt.

Google har indgået samarbejde med special minds om gennemførsel af denne løbende test. En af vores konsulenter tester hver uge, at anvendelsen af Googles Dart SDK i udviklingsværktøjet WebStorm virker, som det skal. Det er en ugentlig regressionstest, hvor vi for eksempel tester, at syntakscheck og code completion i WebStorm virker perfekt. Desuden tester vi, at tidligere udviklingsprojekter fortsat virker med nye versioner af Dart sproget. Vi tester på Windows og iOS.

Opgaven var det rene ”guf” for konsulenterne hos Special Minds, som lynhurtigt satte sig ind i Dart og WebStorm og hurtigt fik en procedure på plads, hvor de bruger nogle få timer hver uge på at gennemføre et sæt veldefinerede testcases. Det giver Google bedre vished for, at der ikke introduceres fejl eller uhensigtsmæssigheder, når der løbende udvikles videre på sproget. Hvis der skulle blive introduceret fejl, er der god chance for at det bliver opdaget med det samme.

Vores konsulent leverer en præcis beskrivelse af en eventuel fejl, som gør det meget let for udviklerne hos Google at få den rettet med det samme.

special minds konsulenterne har befundet sig rigtigt godt i et agilt samarbejde med Google teamet. En agil, fleksibel proces men dog med forudsigelige ugentlige releases giver en rigtig god arbejdsproces og tilsvarende godt resultat.