Øget fokus på kønsidentitet blandt unge med autisme kalder på viden om, hvordan man bedst muligt møder den enkelte, som er optaget af de store spørgsmål om eget køn

Flere og flere unge med autisme er i stigende grad optaget af kønsidentitet. Binær, ikke-binær kønsforståelse, ciskønnet og transkønnet er i dag begreber, som breder sig og et udtryk for, at mange unge ikke tager det for givet, at de er det køn, som de er tildelt ved fødslen.

Hos Special Minds mærker man også den nye virkelighed, hvor en del unge stiller spørgsmål ved eget køn.

– Det stiller krav til os, som er fagprofessionelle. Det er vigtigt, at vi har viden om, hvordan vi møder de unges virkelighed bedst muligt, siger Sidsel Birk, afdelingsleder, Special Minds Silkeborg.

Webinar med ekspert

Derfor inviterer de fire Special Minds-afdelinger også samarbejdspartnere til deltagelse i webinaret ”Autisme og kønsidentitet” den 03.02.2022. Her vil Thue Sommer, seksualvejleder, pædagogisk vejleder, master i sexologi og VISO-specialist, Langagerskolen, Børn og Unge, Aarhus Kommune, gøre fagprofessionelle klogere på feltet.

– Vi ser flere og flere unge med autisme, som er i tvivl om deres kønsidentitet, og det er spørgsmål, som kan tage rigtig mange ressourcer for den enkelte. Derfor er det også vigtigt, at vi som fagpersoner er klædt på til at møde de unge, som er optaget af de her spørgsmål, siger Thue Sommer.

Hun hæfter sig ved de seneste tal, hvor omkring 300 personer sidste år blev henvist til samtaler på Center for Kønsidentitet, Rigshospitalet. Ud af disse var næsten en tredjedel unge med autisme. Hun har bud på, hvorfor spørgsmålet om eget køn fylder så meget for denne gruppe unge.

– Forskning viser, at unge med autisme er mere kønsflydende end neurotypiske unge. Samtidig er de unge også modtagelige overfor påvirkning fra mange forskellige miljøer, medier osv. Mange bakser med spørgsmålet om, hvem de er, og det gør også, at de heller ikke er så forankrede i egen identitet, siger Thue Sommer og fortsætter:

– De har brug for samtaler om, hvem de selv er og deres måde at være i verden på. Det er samtaler om alt fra køn til intimitet, forskellen på en kæreste og en ven, seksuelle fantasier, sociale relationer, fremtidsdrømme osv. Alt sammen noget, som kan hjælpe den enkelte unge med en afklaring om egen identitet.

Nysgerrighed

Lige så vigtigt det er at møde den enkelte unge åbent, nysgerrigt og fordomsfrit, lige så vigtigt er det ifølge Thue Sommer, at de unge gennem sparring og samtaler bliver afklaret i forhold til at blive kønsbekræftet.

– Mange unge med autisme, jeg taler med, har oplevet, at de har sværere ved at finde et (gruppe)tilhørsforhold, og her er jeg bekymret, hvis for eksempel en ung vil skifte køn på baggrund af at blive bedre rummet og forstået i en anden gruppe, frem for at følge egen oplevelse af sit køn, siger Thue Sommer og tilføjer:

– Nogle af de unge, jeg taler med, tror de skal omkring Sexologisk Klinik uanset, hvad de tænker om køn, kønsudtryk, operation og hormonbehandling. For nogle af dem jeg har talt med, er det en befrielse at vide, at man både rummer de feminine og maskuline sider og på den måde komme overens med sig selv og sin fulde identitet i verden. 

– De unge med autisme, jeg taler med, er alle personer, der er i tvivl om deres køn og ønsker sparring samt viden til at blive mere afklaret i forhold til det valg, de selv i sidste ende ønsker at tage. Nogle ønsker sparring i forhold til at leve og blive mødt som transkønnet, non-binær, queer eller pankønnet, andre har af Sexologisk klinik fået besked på, at de ikke kan komme til flere samtaler dér, indtil til de via sparring og refleksion er blevet yderligere afklaret i forhold til deres identitet.

Undgå job-benspændet

Hos Special Minds ser man frem til webinaret og tilegnelsen af den nye viden. Det er nemlig, fremhæver Sidsel Birk, vigtigt at kunne møde de unge på rette vis, da kønsspørgsmål for den enkelte kan fylde så meget, at det tager fokus fra uddannelse eller job.

– Det er en tematik, som kan være særdeles energikrævende for de unge, og hvis verden ikke møder dem, som de ser sig selv, så kan det blive en problematik, der betyder, at de ikke har ressourcer til arbejdet mod uddannelse eller job, siger afdelingslederen fra Silkeborg.

Tilmeld dig webinaret