Det er svært at blive jobklar, når man sidder hjemme

Når man er ung med autismeprofil, kan spændingen føles ekstra stor, og den kan være ledsaget af uro. Ubekendte faktorer og en manglende vished om hverdagens indretning er noget af det, som nemt tricker mennesker med autisme.

Statsministerens tale efterlod os med en behersket optimisme. Nu bliver der talt om en kontrolleret åbning og et liv, der inden længe kan begynde at ligne sig selv igen.

Og med den melding in mente skal der også lyde en opfordring fra os i Special Minds til alle jer unge og jeres familier, som lige nu kæmper en brav kamp: Hold ud! Alt det, som du lige nu savner, vender tilbage. Inden længe begynder uddannelses- og jobtræningen igen, og du kan atter tage fat om at arbejde med dine mål og dine drømme.

”Jeg skal ud at snakke med folk”

Vi kan se, at online-undervisningen, som lige nu erstatter fremmødet, trods alt er bedre end ingenting. Den giver lidt struktur, og mange unge kan arbejde målrettet med deres faglighed og styrkelse af kompetencer i specifikke fag. Det er godt, og det er hjælpsomt i en dagligdag, som er revet i stykker. 

Når det er sagt, så er det også en enorm udfordring for mange, at fagligheden er rykket ind i deres hjemmeunivers, som normalt er frirummet til gaming osv. Nu blander fritid og studier sig. Studiet rykker ind i det frirum, hvor unge lader op. Dermed er det vanskeligt at opretholde skillelinjerne.

Vi ved samtidig fra vores unge, hvad det sociale og fællesskabet betyder. Joakim, som er tidligere STU-elev hos Special Minds, og som i dag arbejder i kantinen i Vækstpark for Socialøkonomi, siger det meget tydeligt: ”Jeg skal ud at snakke med folk, ellers går jeg fra forstanden.” Eller som forældrene til Laust, der er ved at afslutte sin STU hos Special Minds, har sagt i en tidligere artikel: ”Før havde Laust ikke en omgangskreds, og han kæmpede dagligt med skolen. Nu kommer han ud, og han er glad.”

Den glæde mangler vores unge i dag, og de bliver i stedet overladt til sig selv og deres tanker – en isolerende position, som mange unge med autisme kun kender alt for godt.

Corona lærer os noget

Disse uger med coronakrisen tydeliggør, hvad gode rammer i et fællesskab rent faktisk betyder. Selv om mange unge med autisme er stærkt udfordret på det sociale og en hverdagsramme med fællesskab, så viser den her periode med al tydelighed, hvor svært det er for vores unge, når de mister den dimension.

De savner de faste strukturer med mødetidspunkter, undervisningen, erhvervspraktikkerne, pauserne, frokosten, gåturen og de sociale aktiviteter. Alle disse elementer er grundkernen i deres træningsbane hen mod uddannelse og job. Det er trædestenene for deres drømme.

Nu tør vi håbe på, at vi igen snart får det hele igen. Vi glæder os til, at vi på ny kan åbne dørene, og I kan komme i gang med undervisning og komme ud i de virksomheder, hvor I er i gang med at gøre jer jobparate.

De fire afdelingsledere i Special Minds glæder sig til, at de igen kan åbne dørene og hverdagen bliver almindelig.