Efter måneders hjemsendelse er vores unge tilbage i deres beskæftigelsesforløb hos Special Minds. Men der er mange nye udfordringer, som de nu skal bearbejde
Der gik et lettelsens suk gennem de unge, der er indskrevet i Special Minds, da det for nylig blev annonceret, at de som et led i genåbningen af Danmark kunne genoptage deres beskæftigelsesforløb med fysisk fremmøde.
– Det betyder rigtig meget, at jeg kan komme ud af huset og tilbage til en fast ramme. Jeg ved, at jeg får lavet mere, når jeg kommer afsted, siger 17-årige Gry, der er i gang med forløbet Ung i Gang hos Special Minds i Silkeborg.
Godt 150 kilometer mod nord er 28-årige Julie vendt tilbage til sit beskæftigelsesforløb hos Special Minds i Aalborg.
– Det er en kæmpe lettelse. Jeg har savnet, at jeg ikke skal gå og tænke for meget over tingene, og at jeg igen kan komme til at snakke med nogle mennesker. Dét at have samtaler om alting og ingenting betyder så utrolig meget. Normalt siger man godt nok om mennesker med autisme, at de hader smalltalk, men det passer ikke for mit vedkommende.
Nu gik det lige så godt
Da landet lukkede ned, var Julie netop kommet godt i gang med et arbejdsevneafklaringsforløb. Paradoksalt nok kom hjemsendelsen til at betyde, at hun med ét var bragt tilbage til det, som engang var hendes foretrukne livssituation, nemlig isolationen fra andre mennesker.
– Jeg havde endelig fået bugt med én af mine helt store udfordringer, som er fremmøde i et socialt fællesskab, og jeg havde fået oparbejdet en god rutine, hvor jeg var mødestabil. Hjemsendelsen ændrede det hele, fortæller Julie og tilføjer:
– Det føltes helt ironisk at sidde og tænke, at ’for et år siden havde det her været helt optimalt,’ men det siger jo noget om, hvor meget jeg havde nået at rykke mig, inden corona kom, siger Julie, der omgående mærkede konsekvensen i form af manglende livsglæde, dalende produktivitet og et stort behov for bare at sove.
“
Det betyder rigtig meget, at jeg kan komme ud af huset og tilbage til en fast ramme. Jeg ved, at jeg får lavet mere, når jeg kommer afsted
Julie
Hvem siger ’nu går vi i gang’?!
Dén oplevelse kan Gry til fulde spejle sig i.
– Når man sidder derhjemme, er der ikke nogen, som siger ’nu går vi i gang’, og det betyder, at det kan være svært at finde motivationen. Ofte sad jeg og kiggede YouTube, inden jeg skulle i gang med det arbejdsmæssige, men jeg oplevede, at det kunne være utrolig hårdt at skifte aktivitet, siger Gry, som ikke tøver med at sige, at hjemsendelsen rent socialt har været ’forfærdelig’.
– At skulle mødes med kompetenceudviklerne og de andre unge over video og opkald er bare noget helt andet end i virkeligheden. Det bliver på et langt mere praktisk niveau, hvor det handler om, hvordan morgenen har været, hvordan det er gået med en bestemt opgave, og hvad skal der ske i dag, fortæller Gry, der dog har været så heldig, at hun under hjemsendelsen har haft sin kæreste at støtte sig til.
Tiktok skal ses i virkeligheden
Det samme har Julie, men alligevel fornægter omkostningerne ved nedlukning og hjemsendelse sig ikke.
– Før landet lukkede ned, var det til at overskue, hvornår jeg kunne komme ud i et fleksjob, men nu er det hele blevet forlænget, og der er samtidig ikke nogen, som ved, om landet lukker ned igen, siger Julie, der dog har genvundet troen på fremtiden.
– Det afgørende, at jeg kan komme her hos Special Minds, hvor der er andre mennesker og en fast struktur.
Gry har det på samme måde. På åbningsdagen satte hun sig med en anden ung og så videoer på Tiktok.
– Det er bare noget helt andet, når man kan se den andens reaktion i virkeligheden, slutter hun.
