Hvor julen for de flestes vedkommende opleves som en lykkelig tilbagevendende begivenhed med masser af socialt samvær, dejlig mad og gode gaver, så kan hjerternes fest for andre opleves som et markant brud på hverdagens struktur. Et brud, der kan være forbundet med ubehag, fordi det er vanskeligt at gennemskue, hvordan man forholder sig, når man har fri, og de vante hverdagsrammer for en stund er væk.

Det gælder i særdeleshed, hvis man er ung med autisme.

Det oplever Peter Møller Nduru på nærmeste hold år efter år. Han er kompetenceudvikler og underviser hos Special Minds’ afdeling i Aalborg.

– Er du ung med autisme, er du typisk udfordret på din fleksibilitet og sociale rummelighed, og det slår for alvor igennem, når der én gang om året kommer et øget krav om socialt samvær med familie og venner. Meget af det, som den unge med autisme normalt skærmer sig fra, opleves pludseligt som noget påtvunget, hvilket kan give sig udslag i stress og andre følgetilstande, fortæller Peter Møller Nduru, der i den forbindelse har hæftet sig ved, at nogle af de unge næsten har sat pris på de seneste markante corona-restriktioner.

– Restriktionerne om afstand og så lidt social kontakt som muligt har givet de unge en legal grund til at trække sig, og det fortæller en del om, hvor udfordrende julen kan være, siger han.

Forældrenes savn

Peter Møller Nduru kender således til unge med autisme, som foretrækker at blive på deres værelse juleaften, fordi de bliver overbelastet med for mange mennesker omkring sig. Problemet er i den sammenhæng, at mange af de unge kan have svært ved at tolke julens koder.

– Jeg snakkede for nylig med en elev, der ikke regnede med, at han skulle være sammen med sine forældre i julen, og som heller ikke regnede med, at hans forældre ville komme til at savne ham. ’Det tror jeg nu, at de vil, sagde jeg til ham’, fortæller Peter Møller Nduru, som med det samme fik den indvending fra den unge, at det kunne Peter Møller Nduru ikke være sikker på.

Hjælp til gaven 

Og det er her, at man i Special Minds forsøger at bringe den viden og de kompetencer, man har om autisme i spil, sådan at eleverne får hjælp til at gennemskue julens koder og finde en plads, der føles tryg midt i højtiden. For eksempel når det drejer sig om indkøb af julegaver, der også er noget af det, som kan udfordre. I Special Minds arrangerer man hvert år en fælles juleindkøbstur, som ikke kun har til formål at få gaverne i hus, men som også skal åbne de unges øjne for selve idéen med at give en julegave.

– Det er hverken af ond vilje eller dovenskab, når nogen af vores unge ikke tænker i at købe en gave til deres forældre, selvom de selv har modtaget gaver i årevis. Men sagen er, at den unge typisk slet ikke tænker i gaven som en gestus, der skal signalere taknemmelighed og kærlighed.

Peter Møller Nduru nævner i den sammenhæng, en del af de unge med autisme er ateister, som dels tolker julens budskaber meget bogstaveligt, dels opponerer mod at få trukket bestemte budskaber ned over hovedet.  

– Her hjælper vi de unge med at forstå, hvad der ligger i at give en gave, vi hjælper dem med at finde ud af ønsker, og vi hjælper dem med at få købt gaven, så de kan gå ind i julen med en følelse af at have gjort det rigtige. Når de så godt som muligt kender koderne og forstår rammerne, er der de bedste forudsætninger for, at julen også bliver en hyggelig og varm tid, siger Peter Møller Nduru, som har disse tre råd til, hvordan man kan støtte en ung med autisme i julen:

1. Sørg for, at der er plads til pauser (at trække sig).
2. Afstem forventningerne til det sociale samvær.
3. Tilbyd en kort men detaljeret ønskeseddel og tilbyd evt. støtte i forbindelse med køb af gaver.