STU

Gustavs liv er sat på skinner

Som dreng så han med fascination togene glide forbi i spejlet, mens han blev klippet ved frisøren. I puberteten brød autismen ud, og Gustav levede i skjul. Nu er der grønt lys  for en arbejdsmarkedsrettet STU, fritidsjob på letbanen og i horisonten et job som lokofører i Storbritannien.

Det kan godt være, at mange danskere med forundring ser på, hvad der sker i Storbritannien med Brexit og senest al virakken i kongehuset. For 17-årige Gustav kan den slags overskrifter ikke fjerne den britiske fascination.

– Jeg er lidt en anglofil. I mit hjerte er jeg britisk, smiler han.

– Jeg vil være lokofører i England. Det er trods alt dem, som opfandt toget, fortsætter Gustav, der siden barnsben har haft en dyb fascination for tog.

Tryk på pauseknappen

Gustav taler med ro, sikkerhed og glæde i stemmen. For et år siden talte han stort set ikke – i hvert fald ikke med mennesker, som han ikke var tæt på.

I 7. klasse på Gedved Skole i Horsens Kommune begyndte Gustav at trække sig fra alt socialt, og som tiden gik udeblev han fra skolen. Han prøvede hver dag at komme afsted, men vendte om igen.

– Det var umuligt. Jeg var skrøbelig og kunne ikke længere være i det sociale. I de yngre klasser havde jeg været stille, men jeg var samtidig den sjove og kloge dreng i klassen og havde det egentlig godt, siger Gustav.

I 8. klasse blev han udredt. Gustav fik konstateret Autisme Spektrum Forstyrrelse, som var eskaleret med puberteten. I 9. klasse blev han flyttet til Huset på Horsens Ungdomsskole, hvor han kom i klasse med andre unge med sociale vanskeligheder. Her magtede han ikke social kontakt med sine jævnaldrene og deltog derfor ikke på klassen, men sad i et lokale for sig selv.

– Jeg havde en god kontakt med mine lærere, men jeg var meget lidt motiveret. Jeg gad ikke mere skole og ville bare ud at arbejde.

Fik frit valg

Gustav fik selv indflydelse på, hvad næste skridt skulle være. Hans mor var faldet over Special Minds i Aarhus, som han besøgte med sine forældre – og UU-vejlederen bakkede op om Gustavs ønske.

– For et år siden var jeg på rundvisning, og så snart jeg trådte ind ad døren, kunne jeg mærke, at det var det helt rette sted. Det var atmosfæren og hele måden de talte på, siger Gustav og fortsætter:

– Her kunne jeg få en STU-uddannelse med en arbejdsmarkedsrettet linje. Da jeg skulle starte nogle måneder senere, glædede jeg mig for første gang i flere år til at komme i skole.

– For et år siden var jeg på rundvisning, og så snart jeg trådte ind ad døren, kunne jeg mærke, at det var det helt rette sted. Det var atmosfæren og hele måden de talte på.”

 

Udvikling i ekspresfart

Gustav er selv målløs over den forvandling, som han har oplevet, siden han startede for et halvt år siden. Fra dag ét var han med i al undervisning og sociale aktiviteter som rundbold, cafe og ungdomsaktiviteterne på stedet.

– Jeg havde lyst til at være med. Fordi jeg kunne mærke, at de kunne skubbe mig i retning mod et arbejde. Og så er stemningen god, siger han.

Og arbejdslivet er rykket tæt på. For få måneder siden søgte han fritidsjob hos Aarhus Letbane, der skulle bruge en ung til Passagerinformationen.

– Man skulle godt nok være over 18 år, men jeg blev kaldt til samtale, og de tilbød mig job i Drift- og Materielafdelingen seks timer om ugen. Her arbejder jeg bl.a. med statistik, siger Gustav, der i dag også pendler til og fra Special Minds – selvfølgelig med tog.

Drømme og planer

Han taler med en sjælden ro for et ungt menneske, når det kommer til fremtidsplaner og drømme.

– Nu skal jeg have min STU, og her skal jeg også sørge for, at jeg får matematikeksamen, da jeg så har kvalifikationerne til at blive ansat som letbanefører i Aarhus.

Men ambitionerne er til mere end det. Hvert eneste år har Gustav været på ferie i Storbritannien med sine forældre, og de har rejst på kryds og tværs med tog gennem de britiske øer, hvor hans drømme har svævet, mens han har kigget ud gennem vinduerne.

– Når jeg har fået erfaring som letbanefører i Danmark, søger jeg videre og bliver letbanefører i England. Det bliver mit springbræt til lokofører i Storbritannien, siger Gustav.

”Jeg forstår det simpelthen ikke”

Rikke Ibsen Hansen og hendes mand må knibe sig selv i armen for at begribe det ryk, som deres søn Gustav har præsteret, siden han begyndte på STU-uddannelsen hos Special Minds

Ægteparret Rikke og Niels Ibsen Hansen står med en 17-årig søn, der på et halvt år har oplevet en forvandling, som de ikke troede mulig.

– Jeg talte forleden med min mand. Han er den dreng, som vi kendte som barn. Han har været slukket i en årrække, men det er som om, han er blevet tændt igen. Han har energi, liv i sine øjne og er fuld af initiativ, siger Rikke Ibsen Hansen.

Lytte og krav

Der er for ægteparret ingen som helst tvivl om, at det er Special Minds og den arbejdsmarkedsrettede STU-linje, som har gjort forskellen for deres søn. Men Rikke Ibsen Hansen har alligevel svært ved præcist at pege på, hvad der gjorde udslaget.

– Jeg tror, at det var af stor betydning, at Gustav oplevede, at der blev lyttet til ham. Han fik lov at komme til Special Minds, som han ønskede, siger hun og fortsætter:

– Derudover er det måden, som de griber ham an på. De har en meget stor viden om autisme, og når der er noget, som er vanskeligt, så ser de ikke hans reaktioner som problematiske eller udtryk for forkælelse. Derimod lytter de og hjælper ham til at finde ud af, hvordan han kan gå en anden god vej.

Men det at lytte gør det ikke alene, fremhæver Rikke Ibsen Hansen.

– Der er forventninger til Gustav, og en plan, som de arbejder efter. Når Gustav mærker, at det giver mening, så kan han alt.

Bekymringen letter

Gustavs forældre er ikke i tvivl om, at han kommer til at indfri sine drømme om at blive lokofører. Rikke Ibsen Hansen kan nemt se for sig, at deres søn ude i fremtiden styrer et tog sikkert gennem England. For hende er det en enorm lettelse, at hun ikke længere skal stå med en dreng, der dagligt trækker sig væk fra livet.

– Vi har fået en selvstændig ung mand i huset. Mine bekymringer for, hvad der skal blive af ham, er forsvundet. Nu handler det om samværet med Gustav fremfor bekymringen for, at han får det svært, siger hun.

Dog erkender hun, at der for hende fortsat forestår et mentalt arbejde.

– Jeg skal minde mig selv om, at det ikke længere er nødvendigt, at jeg løber foran og fjerner de problemer, som førhen har tricket Gustav. Det klarer han selv.

For mange mennesker med autisme er det helt essentielt, at det de arbejder med er meningsgivende. En nedsat forestillingsevne gør, at mange har brug for, at der er en sammenhæng mellem det job, som de drømmer om, og det som de laver. I vores arbejde kan det være en udfordring at finde disse koblinger. Vi må være kreative, når den gængse vej gennem uddannelsessystemet bliver for abstrakt og diffus for vores unge.

De unges drømme er et vigtigt redskab for deres motivation til at møde op og arbejde med det, som ligger i periferien af deres drøm, men som er helt essentielt for at det lykkes for dem. Det kan f.eks. være at øve sig i at indgå i kollegiale situationer, spise frokost i kantinen, at fremmøde stabilt og at gennemføre en given eksamen.

Kamille Ebbe, afdelingsleder, Special Minds Aarhus

Vil du vide mere om vores STU-linjer og øvrige forløb, er du velkommen til at kontakte os.

Kamille Ebbe,
afdelingsleder Aarhus

Tlf. 30 84 48 13

Mail. kbb@specialminds.dk

 

Special Minds Aarhus

Gunnar Clausens Vej 68
8260 Viby J