Job - Special Minds ios-telephone facebook google instagram linkedin pinterest twitter vimeo youtube
Pen og papir til at skrive ansøgning med

Job

Ledige stillinger:

 

Underviser

Vi søger en dygtig underviser til Special Minds i Kolding

Har du lyst til at arbejde med mennesker med autisme spektrum forstyrrelse (ASF) eller lignende træk i et udviklingsorienteret og innovativt miljø? I et job hvor din undervisning og rådgivning er afgørende for at hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet.

Så kan du blive underviser i Special Minds. Du bliver en del af en prisvindende socialøkonomisk virksomhed i vækst, hvor vi er eksperter i at få bragt de særlige kompetencer hos personer med ASF og lign. træk i spil.

Fælles for personer med autismeprofiler er, at man kan have svært ved at afkode omverdenen. Men det er en udfordring, der kan komme i mange størrelser og former. Derfor får du også stor metodefrihed i arbejdet med den enkelte kandidat. Det kræver, at du er dygtig til at tænke ud af boksen for at blive klog på, hvordan den enkelte kandidats kompetencer bedst bringes i spil.

Du er udadvendt og proaktiv med en struktureret tilgang til dit arbejde, og netop dét – giver dig fundamentet for at flytte mennesker og dermed nå de mål, som defineres sammen med de kommuner, der henviser elever og kandidater til Special Minds.

 

Som underviser bliver din opgave at:

 

  • undervise indenfor især de naturvidenskabelige fag samt IT
  • sætte mål, skabe struktur og fundament for udviklingen af den enkelte
  • lave handlingsstrategier med de enkelte elever med henblik på en bedre håndtering af udfordringer
  • planlægge og eksekvere på en metode, der skaber værdi og udvikling for den enkelte
  • agere støtte og bindeled mellem eleven og relevante samarbejdspartnere
  • dokumentere kvalitative og kvantitative effekter hos den enkelte elev
  • indgå i en dynamisk medarbejdergruppe, hvor sparring og samarbejde er naturligt

 

Vi forventer, at du har en høj autismefaglighed, og at du er stærk i skriftlig afrapportering. Erfaring med kompetence- eller talentudvikling er en klar fordel. Du kan være uddannet lærer, socialrådgiver, pædagog eller psykolog. Vigtigst er din evne til, med respekt for målgruppen, at udvikle deres evner på baggrund af en aftalt handleplan.

 

Vil du vide mere:

Læs mere om Special Minds på specialminds.dk

For yderligere oplysninger om jobbet er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annie Jannsen på tlf: 30844883

Vi skal modtage din ansøgning senest den 24. oktober kl. 12.00.

Samtaler afholdes den 29. oktober 2019

Ansøg via linket herunder.