
Special Minds Aalborg – Aktivitets- og samværstilbud (§104)
Hverdagsstruktur og fællesskab
Aktivitets- og samværstilbuddet er for dig, der er på førtidspension eller har meget begrænset arbejdsevne
Hos Special Minds Aalborg har vi et aktivitets- og samværstilbud efter §104. Til forskel fra vores andre forløb peger dette tilbud ikke i retning af job eller uddannelse. Alligevel kan det for nogle i målgruppen medvirke til, at de efterfølgende har mod på at opstarte et målrettet uddannelses- eller jobforløb.
Aktivitets- og samværstilbuddet er til voksne over 18 år med autisme eller lignende profil, der har brug for struktur og indhold i hverdagen. Her er der mulighed for at finde meningsfulde aktiviteter og blive en del af et fællesskab.
Forløbet målretter sig personer:
- som er tilkendt førtidspension
- hvor erhvervsevnen vurderes meget begrænset
- som har været isoleret fra arbejdsmarkedet og socialt fællesskab i en længere periode, og som med de rette rammer måske på sigt bliver klar til et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet forløb.
Under forløbet skaber vi et trygt rum, der kan udfordre den enkelte i eget tempo. Vores arbejde tager udgangspunkt i vekselvirkningen mellem udviklingsrettede aktiviteter for dem, det gavner, og ro og stabilitet for dem, der har brug for det.
Tilbuddet indbefatter:
• interessebaserede opgaver og aktiviteter
• samvær og socialt fællesskab i Special Minds
• mulighed for samtaler individuelt og i grupper, bl.a. med psykoedukation til fortsat udvikling af personlige og sociale kompetencer.

Vi er klar til at hjælpe dig
Kontakt os for at høre nærmere og aftale et eventuelt besøg.

Special Minds
Aalborg