– Jeg kan ikke undvære det sociale, men jeg skal have det i de rette doser.

Så enkel lyder opskriften i dag for 22-årige Mathias på et godt liv.  Han er ansat i 18 timers flexjob hos DCC i det nordlige Aarhus, hvor han sammen med mere end 100 kolleger arbejder med istandsættelse af brugt IT-udstyr med henblik på videresalg til hele verden.

– På arbejdet har jeg det rigtig fint med det sociale og deltager også i forskellige arrangementer, siger Mathias, der har ansvaret for, at computerne har de nyeste Windows-opdateringer. Han står ved et langt bord, hvor han typisk har gang i 10-12 computere ad gangen.

– For nogle vil det sikkert blive trivielt. Jeg nyder det og har gode kolleger og en chef, som jeg ved giver mig plads, hvis jeg en dag siger, at jeg har brug for at tage det roligt.

 Undgår overbelastning
Men det hører til absolut sjældenhederne, at Mathias havner i en overbelastet situation, og det til trods for, at han ikke kan lukke lyde ude.

– På arbejde kan jeg tage headset på ørerne, selv om DCC egentlig ikke vil have deres medarbejdere går med det. Men Henrik (Mathias’ chef, red.) ved, at det er en hjælp for mig, og de andre accepterer det uden problemer.

 En puklet vej
At Mathias har fået skabt sig en stabil livsbane, lå ikke i hans ungdomskort. I 8. klasse blev han udredt og fik diagnosen infantil autisme. Inden da havde han haft sin skolegang i specialklasse, da han også er ordblind. I ungdomsårene har han været gennem forskellige autismeforløb, først hos Special Minds, som han valgte at afbryde, dernæst Springbrættet for så igen at komme tilbage til Special Minds. For Mathias er det afgørende med en god kemi med sin kontaktperson.

 – Jeg har nu fået Rikke (Tønder, STU-underviser, red.) som kontaktperson, og hun har været rigtig god til at være der, når jeg har brug for det. Samtidig kunne jeg godt se, at jeg hos Special Minds kunne få de rette faglige udfordringer.

 Læringen på STU
På tre måneder i 2019 fik Mathias færdiggjort sin STU hos Special Minds. Ikke blot fagligt, men i høj grad også på det personlige plan blev disse måneder retningsvisende for hans jobfremtid.

– Jeg lærte mig selv bedre at kende, og det gjaldt i høj grad også, hvornår jeg blev overbelastet. Indimellem har jeg været skubbet ud over mine egne grænser, og det har ikke været rart. Men dét at jeg kender mine grænser er afgørende for, at jeg fungerer i mit job, siger Mathias, der også er svømmeinstruktør i sin fritid.

For mange virksomheder kan tanken om at ansætte mennesker med autismeprofil på en gang virke tillokkende og afskrækkende. Henrik Andreassen, Technical Manager hos DCC i Aarhus, havde udelukkende fokus på værdien, da 22-årige Mathias med autismeprofil bød sig som en mulighed.

– Teknikere mister ofte fokus og interesse over tid, når opgaven bliver for ensartet. Det sker ikke for Mathias. Han kan noget, som ingen andre kan. For ham er det fedt at vedligeholde vores gigantiske computerdatabase, og han har dét engagement, det kræver, siger Henrik Andreassen.

DCC er en af Europas førende IT-distributører af overskudsprodukter. For Henrik Andreassen er det vigtigt at understrege, at han ikke har ansat Mathias, for at virksomheden skal score plusser i CSR-regnskabet.

– Mathias er her, fordi han udfylder en vigtig funktion som alle har gavn af. I takt med, at han får styr på databasen, slipper drengene ude på båndet for noget af det bøvl, de tidligere har haft.

 Giv manden en chance
For Henrik Andreassen var det samtidig en stor fordel, at han kunne starte med Mathias i et praktikforløb.

– Jeg havde længe overvejet en personprofil som Mathias, og fordi jeg kunne afprøve ham i praktik, var det uden risiko.

Det stod hurtigt klart, at Mathias passede godt ind i fællesskabet hos DCC.

 – Udover at han kan lide at løse opgaver, der ofte bliver for ensformige for de andre ansatte, så nyder vi godt af Mathias’ lyse sind og parathed på at indgå i det sociale og være i dialog med de andre medarbejdere.

For ikke at overbelaste Mathias har Henrik Andreassen fra forløbets start været opmærksom på at møde Mathias på hans hjemmebane. Men det er ikke noget, der har tynget samarbejdet.

– Allerede fra starten lavede jeg med Mathias den aftale, at han skal melde ud, hvis han bliver overbelastet. Han er den eneste, der kan mærke, om det er ved at gå galt. Når det begynder at stramme, skal han trække i snoren. Det har han været god til de få gange, det har været aktuelt. Vi får altid en frisk medarbejder tilbage dagen efter.

For Henrik Andreassen har forløbet med Mathias sat tanker i gang i forhold til fremtidige ansættelser af mennesker med eksempelvis en autismeprofil.

– Jeg er på ingen måde afskrækket. Vi skal ikke være bange for mennesker med en diagnose. Vi vinder på det, og jeg vil gerne ansætte flere med en lignende profil, hvis de rette opgaver er der, siger DCC-chefen.