Special Minds – Aalborg
En ny start, hvor vi ser dine ressourcer
Mange unge og voksne med autisme har oplevet udfordringer med skole, uddannelse eller job.
Special Minds Aalborg tilbyder dig muligheden for en ny begyndelse i et roligt og rummeligt miljø. Her kan du tage en STU eller starte i et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet forløb, hvor der er plads til forskellighed. Vores tilgang er nysgerrig og åben, og sammen finder vi den vej til trivsel og motivation for læring, der fungerer for dig.
Vi hjælper dig med at blive parat til videre uddannelse eller job. Vi kigger på dine udfordringer, men har først og fremmest fokus på dine ressourcer. Gennem vores autismefaglige viden opnår du afklaring og du får støtte til at finde de rette strategier til at nå dine mål.
I forløbet får du styrket personlig og faglig selvindsigt. Vi benytter bl.a. psykoedukation, der giver øget kendskab til sig selv gennem en udvidet forståelse for såvel autismen som personlige ressourcer og barrierer. Denne viden hjælper dig i din løbende udvikling.
Vores erfaring er, at hver enkelt gennem et forløb opnår styrket tillid til sig selv. En tillid og tiltro til egne evner, der baner vejen til uddannelse,job eller meningsfuld beskæftigelse.
Den fysiske ramme
Du får en individuel arbejdsplads. Vi har fælles kantine, undervisnings- og mødelokaler, krea- og grafisk værksted, samtalerum og fitnessrum. Her er både plads til at være sig selv og mulighed for at være en del af vores faglige og sociale fællesskab.
Vi holder til i det sydlige Aalborg med busstop lige udenfor døren og gode parkeringsmuligheder. Vi har et tæt samarbejde med virksomheder i Aalborg, hvor elever nyder godt af praktikforløb, og hvor det for nogles vedkommende også ender med ansættelse.
Din samarbejdspartner i Nordjylland
Vi samarbejder med organisationer, virksomheder og kommuner i hele Nordjylland om Særlig tilrettelagt uddannelse (STU), beskæftigelsesrettede indsatser, skolefraværsforløb, og rådgivning om autisme. Er du nysgerrig på et samarbejde, så tag fat i os.
Special Minds Aalborg
Ditte Stern Bach, afdelingsleder
Sofiendalsvej 11
9200 Aalborg
Mail: dsb@specialminds.dk
Tlf: 30 84 46 27
Mød vores erhvervsafdeling
I vores erhvervsafdeling ansætter vi målrettet medarbejdere med autismeprofil og løser opgaver for offentlige og private virksomheder. Opgaverne spænder vidt med alt fra hjælp til datahåndtering, genanvendelse af brugte headsets og IT-udstyr til istandsættelse af lamper, som får nyt liv.
Her er levende eksempler på, hvordan vi i vores erhvervsafdeling løser opgaver for virksomheder.

Pernille løser rutineopgave på en fjerdedel af tiden
Fibertex Personal Care i Aalborg rakte ud til os og har på rekordtid fået opgraderet 1.000 vejledninger.

Vi stråler i lampesamarbejde
Designvirksomheden UMAGE i København har udviklet et bæredygtigt koncept, hvor lamper med mindre defekter bliver omlakeret, repareret, testet og pakket hos os – for at stråle på ny.

Frederik er vild med detaljeopgave
Globe Systems har gang i et succesfuldt refurb-koncept, hvor brugte headsets bliver istandsat og gjort genanvendelige. En drømmeopgave for Frederik og flere af vores medarbejdere, som nyder detaljeorienterede opgaver.
Er du nysgerrig på et samarbejde?
Står du også med en opgave, hvor du tænker, at vores medarbejdere er de bedste til at løse den? Tag fat i os, så vi kan drøfte mulighederne. Med et samarbejde får du løst rutineopgaver til perfektion, og du styrker samtidig jeres sociale bundlinje.
Special Minds Aalborg

Kurser og rådgivning
Special Minds tilbyder en række specialiserede rådgivningsforløb til private, fagfolk og virksomheder. Vi deler ud af vores mangeårige og praksisnære viden om, hvordan unge og voksne med autisme lykkes med uddannelse og job
Medarbejdere Aalborg

Faglig baggrund
Uddannet socialpædagog og cand. pæd. i pædagogisk sociologi med fokus på uddannelsessektoren. Efteruddannelse i specialpædagogik og ledelse. Har arbejdet indenfor specialområdet i 15 år, tidligere bl.a. med børn med ASF samt som pædagogisk konsulent og afdelingsleder på en IT-uddannelse for unge med autismeprofil.
Mobil: 30 84 46 27
Mail: dsb@specialminds.dk
Send sikker mail

Anja
Kompetenceudvikler og underviser
Faglig baggrund
Uddannet lærer og grunduddannelse i ASF, Aalborg Kommune samt diplomuddannelse – kombineret mellem ledelse og specialpædagogik. Har siden 2004 arbejdet inden for specialområdet, bl.a. i strukturklasse, K-klasse (ASF) samt for elever med generelle og massive indlæringsvanskeligheder.

Faglig baggrund
Uddannet folkeskolelærer i 2005. 12 års erfaring fra folkeskolen fra næsten alle årgange og har arbejdet med specialundervisning i både dansk og matematik.

Janni
Kvalitetsmedarbejder
Faglig baggrund
Opgaver med tryk, design og 3D print og varetager derudover en række af forefaldende opgaver.

Peter
Kompetenceudvikler / underviser
Faglig baggrund
Uddannet folkeskolelærer. Har arbejdet fem år i folkeskolen og halvandet år som almenunderviser på en produktionsskole med fokus på individuelt tilrettelagt undervisning for unge med særlige behov.

Michael
Kompetenceudvikler / underviser
Faglig baggrund
Har i næsten 14 år arbejdet som rådgiver, virksomhedskonsulent og mentor indenfor beskæftigelsesområdet med særlig fokus på autismeområdet. Uddannet cand.mag med efteruddannelse indenfor kommunikation, coaching og vejledning i beskæftigelsesindsatsen.

Bettina
Kompetenceudvikler
Faglig baggrund
Uddannet ergoterapeut i 1998. Jeg har siden arbejdet med børn og unge hovedsageligt på skoleområdet.
Har fortrinsvis været beskæftiget indenfor specialområdet med autisme spektrum forstyrrelser, ADHD, psykisk sårbarhed/stress/angst, neurologiske skader, tidlig skade og nedsat kognitiv, fysisk og psykisk funktionsevne.
Er uddannet yogalærer, har en særlig interesse for nervesystemet og sansemodulations problematikker, hvilket jeg har stor erfaring for at arbejde med i praksis.
Har flere relevante kurser og efteruddannelser relateret til ovenstående arbejds- og interesseområder.
I forbindelse med mine ansættelser, men også sideløbende, har jeg undervist ergoterapeutstuderende samt forskellige tværfaglige personalegrupper.

Jan
Projektmedarbejder
Faglig baggrund
Arbejder hos Special Minds som bindeled mellem kandidater og personale i forhold til opgaver samt understøtter kandidaternes relationelle kompetencer gennem sociale aktiviteter.
Er oprindelig Psykomotorisk Terapeut med uddannelse i at holistisk støtte og vejlede mennesker i at forebygge psykosomatiske problemer.

Pernille
Undervisningsassistent
Faglig baggrund

Nicklas bygger sine drømme på afklaring
Special Minds Aalborg hjalp Nicklas med at forstå og håndtere sin autisme. I dag nærmer han sig afslutningen på HF og har øjnene rettet mod uddannelsen som radiograf
Kontakt os og hør nærmere

Du er velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde dig.
Ditte Stern Bach,
afdelingsleder















