Special Minds Silkeborg – Aktivitets- og samværstilbud
Hverdagsstruktur og fællesskab
Aktivitets- og samværstilbuddet er for dig, der er på førtidspension eller har meget begrænset arbejdsevne

Hos Special Minds Silkeborg har vi et aktivitets- og samværstilbud efter §104. Det adskiller sig fra vores øvrige forløb ved, at det ikke nødvendigvis skal føre til job eller uddannelse. For nogle i målgruppen kan det dog have den positive effekt, at de bliver klar til at gå i gang med et målrettet uddannelses- eller jobforløb.
Aktivitets- og samværstilbuddet giver den enkelte en meningsfuld hverdagsramme og en mulighed for at være en del af et fællesskab. Forløbet er for voksne over 18 år med autisme eller lignende profil, som har brug for at blive mødt på en ny måde, hvor vi tålmodigt understøtter og finder frem til den enkeltes motivation.
Forløbet har forskellige målgrupper. Det er for dem
- som er tilkendt førtidspension
- hvor erhvervsevnen vurderes meget begrænset
- som har været isoleret fra arbejdsmarkedet og socialt fællesskab i en længere periode, og som med de rette rammer måske på sigt bliver klar til et beskæftigelses- eller uddannelsesrettet forløb
Vi skaber et trygt rum, hvor den enkelte bliver udfordret i sit eget tempo. Vi arbejder i en vekselvirkning, hvor der er udviklingsperspektiv for dem, som har gavn af det, og ro og stabilitet for dem, som har dette som udgangspunkt.
Tilbuddet indbefatter:
- Aktiviteter og opgaver typisk indenfor it-området, kreativ udfoldelse osv.
- Samvær og socialt fællesskab i Special Minds
- Mulighed for samtaler individuelt og i grupper, bl.a. med psykoedukation til fortsat udvikling af personlige og sociale kompetencer.
Læs mere på Tilbudsportalen:



