Mod job og uddannelse

Uddannelses- og beskæftigelsesrettede ­forløb

Vi skaber individuelt tilrettelagte forløb for kandidater med autisme eller lignende profil med det mål at gøre dem klar til uddannelse eller job

Stine Grotkjær kortspil

Hos Special Minds Silkeborg bliver kandidater over 18 år afklarede om det næste skridt i forhold til uddannelse eller job. Mange, som starter hos os, har en oplevelse af at være mislykkede, fordi de ikke har kunnet honorere krav fra uddannelse eller job.

Vi har tætte samarbejder med virksomheder om praktikforløb og etablerer kontakt til uddannelsesinstitutioner, hvis kandidaten vil uddannelsesvejen. På den måde bygger vi bro til job eller uddannelse efter Special Minds.

Special Minds Silkeborg har også egen erhvervsafdeling, hvor vi ansætter IT-konsulenter med autismeprofil. Her er der mulighed for praktik- og afklaringsforløb for kandidater, der har gavn af det.

Opstart og ramme

Når du starter, skaber vi de rammer, som er optimale for dig. På den måde oplever de fleste en hurtig trivsel. Når rammerne er gode – og det er klart, hvilke hensyn der er nødvendige – træder ressourcerne i forgrunden.

Forløbene er af kortere eller længere varighed, og aftales med sagsbehandleren i din hjemkommune. Du får en fast kompetenceudvikler hos Special Minds Silkeborg tilknyttet. Vi holder et opstartsmøde med information om formål og forventninger, hvor vi ligeledes får talt om særlige hensyn og behov. Du er selv med til at definere hvor mange dage og timer, du kan fremmøde. Det skaber de bedste forudsætninger for et godt udviklings- og afklaringsforløb.

Ved visitationen aftaler vi en række mål for forløbet. Løbende afstemmer vi med kandidaten og sagsbehandleren, om mål og forventninger indfries. Den løbende justering er med til at sikre, at kandidaten ved endt forløb har nået den ønskede afklaring og udvikling i forhold til job eller uddannelse.

Sådan arbejder vi

Flere er ved opstart af et forløb usikre på, om de skal uddannelses- eller jobvejen efter endt forløb. Her arbejder vi tålmodigt og målrettet med at nå frem til en afklaring af, hvad der er det rette spor.

For kandidater, som vil blive klar til job, er alle aktiviteter jobrettede. Vi har et tæt samarbejde med lokale virksomheder, der har en interesse i at skabe gode praktikforløb for mennesker med autisme. Det er virksomheder, som også ansætter, når begge oplever, at matchet er det rette.

Formålet med praktik er

  • kendskab til – og tryghed ved – at være på en arbejdsplads
  • afklaring af arbejdsfunktioner
  • afprøvning af endelige timetal

For dig, der vil i gang med uddannelse, gør vi vejen kort. Vi har kontakt med lokale uddannelsesinstitutioner, og vi tager med ud på besøg, fx til en snak med studievejlederen. Vi vejleder i uddannelsers opbygning, så du er fortrolig med adgangskrav, undervisningsmiljø, krav til fremmøde, hjemmearbejde osv. Er der brug for faglig opkvalificering for at blive klar til en bestemt uddannelse, laver vi en plan for det. En del kandidater har brug for at få tildelt SPS-støtte (uddannelsesstøtte), og her guider vi.

Dekorativ baggrundsbillede

Indsatser i jyske kommuner

Vi samarbejder også med kommuner, som ønsker at tilbyde forløb til deres borgere i egen hjemkommune. Her rykker vi den uddannelses- og jobrettede indsats til den enkelte kommune og etablerer virksomhedsforløb med lokale firmaer. I Ringkøbing-Skjern Kommune står vi fx lige nu for at hjælpe arbejdsledige med autisme i job. Det nyder Spar-købmanden Dennis og Kasper godt af:

Dekorativ baggrundsbillede

Fleksjob er en gave

Hos Special Minds hjælper vi ikke blot mennesker, som har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, i job. Vi ansætter også medarbejdere i fleksjob og på særlige vilkår, når vi ser, at det giver mening. Hør Sidsel og Kirsten fortælle, hvorfor det giver så god mening for både Special Minds og for fleksjobberen:

Sidsel Birk portræt

Kontakt

Sidsel Freja Sindal Birk
afdelingsleder

Tlf: 51 54 49 37

Mail: sif@specialminds.dk