Autisme-temaer til dig
Tema: DEN RETTE AFKLARING
Afklaring til det rette liv
Langt de fleste, som er i et afklaringsforløb hos Special Minds, finder vej til job eller uddannelse, men i sjældne tilfælde er udkommet tildeling af førtidspension. Mød Morten, der får styr på jobfremtiden, og Preben, som ikke længere skal kæmpe for at lykkes med job
Hvilken vej skal jeg gå?
Mange faktorer spiller ind, når der skal findes frem til den rette vej for det enkelte menneske
Når en ung eller voksen med autisme eller lignende profil starter i et afklaringsforløb hos Special Minds, er opgaven altid at finde ud af, hvad der skal til for at lykkes med uddannelse eller job.
Det gælder afdækningen af, hvad der er den rette uddannelse eller det rette job, men også hvad der skal til, for at det fungerer.
-
- Hvilke skånehensyn er der brug for?
- Hvordan kommer den enkeltes kompetencer bedst muligt i spil?
- Er der arbejdspladser eller uddannelser, der er særligt velegnede?
– For os er opgaven at levere så fyldestgørende og præcist et dokumentationsmateriale som muligt, så den enkelte kommune har grundlag for at vurdere, hvad der er den rette støtte, siger Laila Fiil, afdelingsleder, Special Minds Kolding.
Læs om Mortens og Prebens oplevelser af et godt afklaringsforløb.
Den kommunale beslutning
Et afklaringsforløb hos Special Minds danner grundlag for, at den enkelte kommune kan træffe det rette valg om tildeling af ydelse. En grundig dokumentation, der afdækker personlige ressourcer og sociale og faglige kompetencer giver visitationsudvalget i kommunen det bedste udgangspunkt for at vurdere den ydelse, som den enkelte har brug for. Som oftest fører et afklaringsjob til tildeling af fleksjob, PBA-eller mentorstøtte, men der er også tilfælde, hvor førtidspension er udfaldet.
CASE:
For 38-årige Morten har arbejdslivet som IT-supporter været ren overlevelse, men gennem afklaringsforløbet åbnes øjnene for, at et brancheskifte og fleksjob er den rette løsning
Læs artikel ›
CASE:
58-årige Preben fra Haderslev har slidt for at prøve at klare et arbejdsliv. Et afklaringsforløb har resulteret i, at kommunen har truffet beslutning om tildeling af førtidspension
Læs artikel ›
Morten kigger i retning af fleksjob
For 38-årige Morten har arbejdslivet som IT-supporter været ren overlevelse, men gennem afklaringsforløbet åbnes øjnene for, at et brancheskifte og fleksjob er den rette løsning
Gennem stort set hele sit liv har Morten set sig selv som IT-supporter. Morten brænder for IT og er vild med at hjælpe, når folk kommer og banker på, fordi tingene ikke virker. Men selv om al Mortens passion og identitet ligger i at være IT-supporter, så er filmen knækket.
– Jeg havde oparbejdet en adfærd, hvor jeg knoklede på, indtil jeg ikke kunne mere. Jeg tror, at jeg var for meget en pleaser. Hver gang nogen kom med en opgave, sagde jeg ja. Når printeren ikke virkede, fløj jeg ud af min stol for at fikse det. Det endte med at blive ren overlevelse, siger Morten.
Afklaring med ny retning
Da Morten startede i et afklaringsforløb hos Special Minds Kolding, var det med den klare overbevisning, at det handlede om at finde ud af, hvordan IT-jobbet igen kunne blive til virkelighed og blot med de rette rammer omkring sig.
Men gennem et afklaringsforløb med samtaler, psykoedukation, jobafprøvning og lige nu praktikophold hos Elgiganten i Haderslev begynder et nyt billede at tegne sig.
– Langsomt er jeg ved at finde ud af, at det er vigtigere for mig at finde et arbejde, hvor jeg føler mig respekteret og lyttet til, og hvor der er plads til mig, siger Morten, der oplever at få disse dele indfriet hos Elgiganten.
– Jeg føler mig værdsat. De har en stor respekt for det, som jeg kan, og de gør en masse for at lære om autisme. Det betyder for eksempel, at de ikke kommer og giver mig et fysisk klap på skulderen, når jeg har gjort noget godt, for de ved, jeg ikke har det godt med den slags berøring, siger Morten.
Justere selvbilledet
Christian Danchell, kompetenceudvikler hos Special Minds Kolding, kan tydeligt se, at det strider i Morten at være i en jobafprøvning, hvor alle it-kundskaber bliver sekundære, og det i stedet handler om pakning, support og lagerhåndtering.
– Hele Mortens identitet er lagt an på at være IT-supporter. Men det nytter ikke noget, når det er en branche med et hektisk tempo, og hvor der sjældent er den ro og rammesætning, som der kan være brug for. Det vigtige er, at vi gennem afklaringsforløbet finder ud af, hvordan Morten samlet set får skruet sit arbejdsliv sammen, så de fungerer godt og ikke brænder sammen, siger Christian Danchell om Morten, der er non-binær og derfor ønsker at blive omtalt med pronominerne de/dem.
Morten indskyder:
– Det var nok ikke ved Elgiganten, at jeg havde set mig selv. Men her er der respekt for mig, og jeg er et sted, hvor jeg mærker anerkendelse og får ros.
“
Hele Mortens identitet er lagt an på at være IT-supporter. Men det nytter ikke noget, når det er en branche med et hektisk tempo, og hvor der sjældent er den ro og rammesætning, som der kan være brug for.
Christian Danchell, kompetenceudvikler, Special Minds Kolding
Indstiller sig på fleksjob
For Christian Danchell handler afklaringsforløbet om på bedst mulig vis at få dokumenteret, hvad der skal til, for at Morten fungerer, og hvad det er, der skaber pres. Det er den dokumentation, der danner grundlag for, at Mortens hjemkommune kan træffe den rette beslutning om det rette tilbud efter Special Minds.
– Jeg er ved at indstille mig på, at jeg nok ikke kommer til at arbejde 37 timer om ugen igen, at det nok bliver noget fleksjob, siger Morten, der lige nu arbejder tre gange tre timer om ugen hos Elgiganten.
Gennem hele forløbet har Morten erfaret vigtigheden af at turde give slip på egne forestillinger og have tillid til, at der er kompetente folk, som kan hjælpe med at finde den rette vej.
– Mit bedste råd til andre med autisme i en lignende situation er, at de har modet til at overdrage deres skæbne i andres hænder. Jeg mærker resultatet af det nu, siger Morten.
Den vigtige dokumentation
Jobfremtiden er noget, som Morten finder ud af sammen med Christian Danchell og sin hjemkommune Haderslev. Den tætte dialog og grundige dokumentation gør Morten tryg.
– Jeg tror ikke, at forløbet indtil nu havde været så gnidningsfrit, hvis ikke der havde været så stort et fokus på dokumentation. Det er ikke alt, hvad Christian skriver om mig, som jeg ser, men jeg mærker, at min sagsbehandler er velinformeret og derfor heller ikke har mange spørgsmål til det, som vi gør, siger Morten.
Noget, som Morten også mærker, er, at Elgiganten ser ud til gerne at ville ansætte.
– De har aldrig set en autist in action før. Jeg gør det effektivt med at skabe orden i systemer, varer osv.
“
Det var nok ikke ved Elgiganten, at jeg havde set mig selv. Men her er der respekt for mig, og jeg er et sted, hvor jeg mærker anerkendelse og får ros.
Morten
Preben skal ikke arbejde mere
58-årige Preben fra Haderslev har slidt for at prøve at klare et arbejdsliv. Et afklaringsforløb har resulteret i, at kommunen har truffet beslutning om tildeling af førtidspension
For Preben er det ikke nemt at få indfanget det, som han kæmper med. Udredningen hedder GUU. En diagnose, der står for Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret. Den gives ofte, når der er symptomer, som er svære at placere. Men autisme og personlighedsforstyrrelse er en del af Prebens pakke.
– Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal bruge det til. Er det de grundsten, jeg er bygget op af, og siger det overhovedet noget om mig? lyder det tvivlende fra Preben, der har haft en opvækst med massive svigt, og som derfor konstant spørger sig selv, hvad der er den dybere årsag til, at han har kæmpet med sig selv i mange forskellige jobs og konstant været inde og ude af systemet.
Barndom eller?
For et halvt år siden fik Haderslev Kommune Preben med på et beskæftigelsesafklaringsforløb hos Special Minds Kolding. Christian Danchell, kompetenceudvikler hos Special Minds, har været Prebens primære kontaktperson. For ham er det tydeligt, hvad det er, der ofte trigger Preben.
– En af dine store udfordringer er, at du oplever, at systemet gennem mange år har haft fat i dig og villet påvirke dig. Det har været ud fra den bedste mening, men du har følt dig forkert og misforstået mange af de steder, hvor du har været.
Preben nikker:
– Det svære er, hvad der er mig, og hvad der er min barndom.
Angst og mobning
For Christian Danchell har opgaven i afklaringsforløbet været at få kortlagt, hvad det er, som tilbagevendende udfordrer Preben, når han stilles overfor opgaver. Med Prebens egne ord begynder han at tale grimt og mobbe dem, som generer ham, hvad enten det er kolleger eller sagsbehandlere.
– Gennem dokumentationsarbejdet viser det sig, at Preben får den provokerende adfærd, når han bliver presset. At der opstår en permanent tilstand af uro og angst, som udmønter sig i mobning af andre, siger Christian Danchell.
Stærke kompetencer
Preben kan kigge tilbage på et arbejdsliv, hvor han har været et aktiv mange steder – indtil han er brudt sammen. Han er stærk og har kunnet knokle på bl.a. en minkfarm og maskinfabrik. Som 29-årig blev han udlært værktøjsmager, og hans tekniske kompetencer er indiskutable. Alligevel er han konstant kollapset i jobs og har været ind og ud af systemet med store menneskelige konsekvenser til følge – både for ham selv og dem, som har været omkring ham.
– Da Preben startede i et arbejdsevneafklaringsforløb hos os, var det helt klart med det formål at finde ud af, hvad der skulle til for, at han kunne få brudt sit mønster og blive velfungerende i job. Hans faglige kompetencer var indlysende, siger Christian Danchell.
En anden vej
Udover den konkrete jobtræning, hvor det blev afdækket, hvad der motiverede Preben, og hvad der udløste modstand, så udgjorde de ugentlige samtaler med Christian Danchell et vigtigt element.
– Dokumentationsarbejdet tegnede et klart billede, som også viste sig hos os. Der kommer altid kolleger eller opgaver, der forstyrrer Preben, siger Christian Danchell, der er optaget af at give sagsbehandleren så grundig en dokumentation som mulig, så et visitationsudvalg har grundlag for at træffe den rette beslutning.
– I Prebens tilfælde mundede det ud i førtidspension. Det er ikke min og vores opgave at vurdere, hvad der er den rette tildeling, men i Prebens tilfælde er der ingen tvivl om, at det giver ham mulighed for at leve et værdigt liv.
Preben har taget hul på et nyt liv som førtidspensionist, og hvor hans kone har en mand, der nu får ro til at tage vare på sit liv og finde de balancer, som han på grund af sin opvækst og sit udgangspunkt ikke evner at skabe, når job og kolleger trækker i ham.
– Jeg har endnu ikke vænnet mig til mit nye liv. Jeg skal opdage, at der ikke længere er nogen, der river i mig. Mest af alt har jeg været træt, træt siden jeg fik min førtidspension, siger Preben.
“
Det svære er, hvad der er mig, og hvad der er min barndom.
Preben