Sean er midt i en eksamensperiode, men det stresser ham ikke. I hans studiegruppe har de godt fat om den ene opgave, og han har lige afsluttet kultur- og samfundsfaggruppen, som ellers ikke var hans favoritfag, med en ganske fornuftig karakter.

– Jeg kan rigtig godt lide at være her, og det er rart, at vi har egne faste lokaler, hvor vi kan være os selv. Det betyder, at jeg ikke bliver overstimuleret, siger Sean.

Den faglige parathed

Om et halvt år afslutter han sin HF, som han tager i den autismevenlige A-klasse på Aarhus HF & VUC. Han nyder uddannelsesrammen, som passer til ham og hans klassekammerater, som alle har autismeprofil.

– Jeg var ret godt forberedt, da jeg startede. Allerede under min STU tog jeg HF-enkeltfag online i blandt andet geografi, matematik og samfundsfag. Ude hos Special Minds var de gode til at gøre os parate til HF, siger Sean.

Samtidig oplever han, at lærerne på HF ved, hvordan de skaber de rette faglige rammer for eleverne med autismeprofil.

– Skal vi skrive en danskopgave, så er der en skabelon i stedet for et blankt papir. Hvis ikke der var det, så vil mange af os spørge, ”hvad skal vi nu?”, da det er svært at gennemskue, når man har nedsat forestillingsevne.

Den sociale optur

Sean er en af de unge, som først fik sin autismediagnose i 9. klasse, og han har derfor haft sin skolegang i det ordinære skolesystem. Efter 10. klasse foreslog hans sagsbehandler, at han kiggede mod Special Minds.

– For mig har det været virkelig godt at komme til et sted, hvor jeg har kunnet være sammen med andre, der minder om mig.. Jeg ved, hvordan den anden har det, og hvad der foregår. Jeg kan fx forstå, hvis en er træt eller ikke kigger i øjnene, når vi taler sammen, siger Sean, som de seneste år har boet i et kollegie i Aarhus målrettet unge med en diagnose, som han nu skal fraflytte, da aldersgrænsen er 23 år.

“

For mig har det været virkelig godt at komme til et sted, hvor jeg har kunnet være sammen med andre, der minder om mig.. Jeg ved, hvordan den anden har det, og hvad der foregår. Jeg kan fx forstå, hvis en er træt eller ikke kigger i øjnene, når vi taler sammen, siger Sean, som de seneste år har boet i et kollegie i Aarhus målrettet unge med en diagnose, som han nu skal fraflytte, da aldersgrænsen er 23 år.

Sean.

– Der er lavet gode rammer med faste lokaler og faste undervisere. De prioriterer autismeklasserne og gør det godt for de unge, siger Lars Drotner Kristensen, som for et år siden blev ansat i en delt stilling som STU-underviser hos Special Minds, og hvor han to dage om ugen er udlånt til Aarhus HF & VUC som mentor for eleverne i HF-klasserne.

For ham giver det rigtig god mening at have et ben i begge lejre. Hos Special Minds kan han arbejde med at gøre de unge klar til ungdomsuddannelsen, og på HF kan han være med til at sikre, at de får den støtte, genkendelighed og struktur, som gør, at de trives.

– For enhver elev – autisme eller ej – er overgangen fra grundskole eller STU til en ungdomsuddannelse stor. Det er en bevægelse ud af en tryg zone til en ny  uddannelse med nye krav til faglighed, selvstændighed og eget ansvar for læring. Her er det skønt at se, hvordan vi i A-klasserne lykkes med at skabe et godt studiemiljø for de unge, siger Lars Drotner Kristensen. 

Faglig oprustning og social eksponering

Som STU-underviser ser han en vigtig opgave i forhold til at gøre de unge klar til en ungdomsuddannelse, uanset om det er i en autismeklasse på HF, i en ordinær gymnasieklasse eller på en erhvervsuddannelse.

– Hos Special Minds kan vi forberede dem fagligt, bl.a. også ved at give dem mulighed for at tage online-fag på HF, siger Lars Drotner Kristensen.

Men det er i høj grad en løbende træning af de sociale kompetencer, som er det helt centrale, påpeger han.

– Vi eksponerer dem i små doser. Når vi spørger eleverne, hvor de helst vil sidde, når de starter, vil stort set alle sidde bagerst. Her øver vi dem i at sige ”vil du sidde ved siden af mig?”, siger Lars Drotner Kristensen, der nyder, hver gang han ser, at elever efter få måneder sætter sig ved siden af hinanden, taler og hygger.

Og den trinvise, tålmodige opbygning af de sociale og personlige færdigheder er vigtig.

– Når en elev starter et nyt sted kan du ikke sige til ham eller hende, at nu skal du small talke eller til eksamen fremlægge alt det, som du ved. En ung med autisme kan ikke se meningen med at skulle fremlægge noget, som læreren godt ved i forvejen. Det kræver tid og vedvarende øvelse at lære at forstå de spilleregler, som gælder på en uddannelse.

Står ved siden af

Og lige meget hvor godt den enkelte elev er forberedt på ungdomsuddannelsen, så vil der løbende melde sig et hav af spørgsmål og usikkerheder. Derfor giver de 13 ugentlige timer som mentor for A-klassens elever også så god mening for Lars Drotner Kristensen.

– Det betyder, at de ikke bliver overmandet af spørgsmål, som de ikke kan overskue og som ellers lynhurtigt kan komme til at stå i vejen for fremmøde og læring. Det er alt lige fra hjælp til helt praktiske ting, som personlige og sociale udfordringer, hvor jeg kan være en ventil og hjælpe med hurtig afklaring, siger Lars Drotner Kristensen, der har en fast aftale med hver elev hver anden uge og derudover er med i klasserne og tilgængelig efter behov.

“

For enhver elev – autisme eller ej – er overgangen fra grundskole eller STU til en ungdomsuddannelse stor. Det er en bevægelse ud af en tryg zone til en ny  uddannelse med nye krav til faglighed, selvstændighed og eget ansvar for læring. Her er det skønt at se, hvordan vi i A-klasserne lykkes med at skabe et godt studiemiljø for de unge

Lars Drotner Kristensen