Hermed har vi fornøjelsen at invitere dig til møde i vores nye netværk ”Autisme-jobs”. Gennem dialog og erfaring bliver vi klogere på, hvordan vi skaber arbejdspladser til mennesker med autismeprofil.
Netværksmødet foregår i din lokale Special Minds-afdeling torsdag den 19. maj kl. 16.00-18.00.
Baggrunden for initiativet
Hver dag arbejder vi i Special Minds for – sammen med vores elever og kandidater – at skabe veje til uddannelse og beskæftigelse. En vigtig opgave. Virkeligheden er, at kun omkring 10 procent af mennesker med autisme på landsplan er i ordinær beskæftigelse. Med pårørende-netværket ”Autisme-jobs” inviterer vi folk, som har berøring med autismeområdet til at hjælpe med at knække kurven og gennem erfarings- og idéudveksling at få skabt flere praktik- og jobåbninger.
Dagens program
- Oplæg fra arbejdsgiver om erfaringer med at have folk med autisme ansat
- Oplæg fra en medarbejder med autisme om værdien ved at have et arbejde
- Pause med kaffe og kage med udveksling af erfaringer
- Workshops – hvordan får vi skabt flere arbejdspladser til unge og voksne med autisme?
- Opsamling
Vi håber, at du er nysgerrig og har lyst til at deltage i netværksmødet, som vi afholder lokalt i hver af vores fire Special-Minds-afdelinger.
Du tilmelder dig ved at sende en mail eller sms til din lokale afdelingsleder.
Tilmelding senest den 16.05 pr. mail eller sms.
Vi glæder os til at se dig.

Aarhus
Du er velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde dig.
Kamille Ebbe,
afdelingsleder

Silkeborg
Du er velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde dig.
Sidsel Freja Sindal Birk,
afdelingsleder

Aalborg
Du er velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre nærmere om, hvad vi kan tilbyde dig.
Ditte Stern Bach,
afdelingsleder