100 tilhørere mødt op til konferencen ”Autisme og arbejdsmarked” i Randers for at blive klogere på, hvordan man finder nye veje for jobs til mennesker med autisme
– De kan, og de vil. Der er et stort potentiale. De skal bare have den rette arbejdsplads.
Ordene falder fra Kathe Johansen, formand for Landsforeningen Autisme, der fører an til konferencen ”Autisme og arbejdsmarked”, som netop er afholdt i Randers.
Dagens program er et trækplaster, hvor omkring 100 fagpersoner inden for autismeområdet – herunder et stort antal medarbejdere fra jobcentre, ungeindsatser og uddannelsesinstitutioner – har taget plads på stolerækkerne, mens andre følger livetransmissionen.
Kathe Johansen slår samtidig fast, at der knytter sig massive udfordringer til beskæftigelsesområdet. Tallene fortæller, at kun omkring 11 procent af mennesker med autisme er i ordinær beskæftigelse, mens 9 procent er i fleksjob.
– Det er ekstremt svært at få plads på arbejdsmarkedet, når man har autisme, siger Kathe Johansen.
“
Mennesker med autisme skal have den rette arbejdsplads med det rette menneskesyn. Det er nødvendigt for at møde unikke personligheder.
Dorthe Hölck
Krav til arbejdspladsen
Skal kurven knækkes, så kræver det en indsats på mange fronter. Først og fremmest stiller det store krav til arbejdsgiverne, påpeger formanden for autismeforeningen.
– Mennesker med autisme skal have den rette arbejdsplads med det rette menneskesyn. Det er nødvendigt for at møde unikke personligheder.
Dorthe Hölck, der er autismeekspert og indehaver af konsulentvirksomheden Go Between, følger trop som næste mikrofonholder. Hun retter en direkte appel til de mange jobcentermedarbejdere, som har prioriteret dagen for at blive klogere på autismemålgruppen.
– Jobcentrene skal blive bedre til at anerkende og møde mennesker med autisme. Mange forleder sig til at opfatte autisme som en undskyldning for ikke at kunne, men det er en forklaring og ikke en undskyldning, siger Dorthe Hölck, som sammen med Elisabeth Sørensen, næstformand Landsforeningen Autisme, Kreds Østjylland er initiativtager til dagens konference.
Den neurotypiske dominans
En væsentlig pointe fra Dorthe Hölck er, at verden er indrettet af ’almindelige mennesker’ som hende selv, der går under betegnelsen neurotypiske, og som udgør den klare majoritet. Men at have en autismespektrumforstyrrelse er lige så rigtigt – det er bare de neurotypiske, som definerer de sociale spilleregler og kommunikationen.
– Vi skal være meget opmærksomme på, at vi ikke havner i en neurotypisk logik, for det betyder, at vi får udelukket en autismemålgruppe, som ellers er en stor ressource, siger Dorthe Hölck og nævner forskelligheden i måden at kommunikere på, som et område, der skaber sammenstød.
– Når en neurotypisk taler med et andet menneske, er udgangspunktet en dialog, en udveksling af erfaringer. Der er man slet ikke, når man har autisme. Her er en dialog centreret om at formidle det, som man ved.
“
Hvor ville jeg ønske et system med én kontaktperson, så vi ikke blev kastet rundt. Jeg har gennem mit liv lært mig selv en masse overlevelsesregler, men det er virkelig slidsomt
Birgit Egekov Bonefeld
Mit lod er at være unik
47-årige Birgit Egeskov Bonefeld er næste taler. En forsker med et utraditionelt karriereforløb fra Institut for Bio- og kemiteknologisk institut, Aarhus Universitet, der som tekstilbiolog blandt andet arbejder med at lave garn ud af græs. Ingen kan se den kamp, som foregår inde bagved.
– Det er ekstremt svært at stå her foran jer. Mange af jer har oplevet mig i affekt, fordi møderne med kommunen er så ekstremt belastende for sådan en som mig. Jeg er på fremmed grund, og jeg forstår ikke jeres spilleregler.
Birgit Egeskov Bonefeld er sendiagnosticeret og betegner sig selv i en eksistentiel krise, hvor hun først som næsten 50-årig er ved at finde ud af, hvem hun egentlig er. Forskeren er et eksempel på et menneske med autismeprofil, som har særlige kompetencer – men som også betaler den pris, som følger med autismen.
– Mit lod er at være unik. Jeg kan gøre det, som andre ikke kan. Men det betyder bare også, at jeg ikke kan gøre som andre. Jeg er en minoritet, som altid står udenfor flokken, og det er psykisk ekstremt hårdt, siger Birgit Egeskov Bonefeld, der gang på gang har kæmpet sig gennem møder med sagsbehandlere og jobkonsulenter, fordi hun slet ikke har kunnet håndtere og forstå rammen om mødet, og hvad de ville med hende.
– Hvor ville jeg ønske et system med én kontaktperson, så man ikke blev kastet rundt. Jeg har gennem mit liv lært mig selv en masse overlevelsesregler, men det er virkelig slidsomt, siger Birgit Egekov Bonefeld.
Den røde prik
For at konkretisere den kamp, som mennesker med autismeprofil er oppe imod for at finde sig til rette i den neurotypiske verden, viser hun et kort over Tyskland, hvor der er tegnet en lille rød prik. Den røde prik illustrerer det danske mindretal i store Tyskland.
– Jeg er billedligt talt mindretallet. Majoriteten er det det store neurotypiske flertal. Jeg kan som mindretallet snildt kræve, at alle skal tale mit sprog, men det kommer der ikke noget godt ud af. Kun konfrontation, hvor jeg måske ender med at have ret, men vil formentlig have øget afstanden og vanskeliggjort videre sameksistens, siger Birgit Egeskov Bonefeld, som på ingen måde ønsker at fremstå som martyr.
– Jeg ønsker blot at gøre opmærksom på, hvordan vi kan opleve at føle os på mentalt overarbejde, og fremmedgjort. Mit håb er, at det kan skabe basis for accept og forståelse. Når man er sårbar og har brug for hjælp eller er i affekt, så har man brug for at blive mødt af folk, der er bevidste om den udfordring, og gør sig umage med at forstå den udsattes udgangspunkt, siger Birgit Egeskov Bonefeld som også kæmper for, at man som menneske med autismeprofil skal få bedre muligheder for at ansætte en personlig assistent (PA’er) som støtte i job og dermed rydde forhindringer af vejen.
“
Vi har i vores IT-virksomhed konsulenter med autismeprofil, som leverer på et meget højt niveau. De har en ekstrem lav fejlmargin og en stor faglig stolthed, men det er også meget tydeligt, at de har brug for klare og veldefinerede rammer for at fungere.
Kamille Ebbe
Farbare veje
Til dagens konference er der oplægsholdere fra uddannelser, nytænkende projekter og virksomheder, som har succes med at skabe jobs for mennesker med autisme. Heriblandt uddannelsen AspIn, projekt Klar til Start og Special Minds, som både har uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb og en IT-virksomhed.
– Vi har i vores IT-virksomhed konsulenter med autismeprofil, som leverer på et meget højt niveau. De har en ekstrem lav fejlmargin og en stor faglig stolthed, men det er også meget tydeligt, at de har brug for klare og veldefinerede rammer for at fungere, siger Kamille Ebbe, leder, Special Minds Aarhus.
– Virksomheder har en væsentlig opgave, hvis de vil have medarbejdere med autismeprofil til at fungere. Det kræver individuelle hensyn, og at man eksempelvis er opmærksom på afskærmning, fjernelse af unødig støj osv., siger Kamille Ebbe, som også har gode råd med til, hvordan man som jobcenter eller arbejdsplads skaber en god ramme:
- Forbered en dagsorden, og brug den
- Undgå metaforer, ordsprog og billedsprog i samtalen
- Brug visuel støtte, fx tidslinje eller figurer
- Stil ét spørgsmål ad gangen, og afvent svar.
Kom så, virksomheder!
Dorthe Hölck, som hver dag hjælper mennesker med autismeprofil med at blive klar til uddannelse eller job, sammenfatter dagens vigtigste pointer.
– Det er ikke nok, at vi klæder mennesker med autismeprofil på til at forstå omgivelserne. Vi har også brug for arbejdspladser, der virkelig vil forstå og er nysgerrige på, hvordan de kan skabe rammer, som sikrer, at langt flere med autismeprofil kan komme ud og udfolde deres potentiale.
