Hos Special Minds er psykoedukation på ugeskemaet, og hvor gruppedynamikken gør hver enkelt klogere på sig selv 

Det er langt fra alle unge, som har hørt om psykoedukation, når de starter i et beskæftigelsesrettet forløb hos Special Minds. Men de fleste oplever den ugentlige time som særdeles brugbar. 

– I psykoedukation får vi sat ord på det, som vi alle lever med. Det giver mig et perspektiv på, hvad der er autisme, og hvad der er neurotypisk, og dermed får jeg en forståelse for, hvordan andre tænker. Jeg får ord, så jeg også kan forklare mig selv, siger Matilde. 

Hun blev først for nylig diagnosticeret med autisme. Tidligere udredninger havde givet sig udslag i angst og ADHD. Som mange andre piger er hun gået under radaren med sin autisme.  

– Jeg er en, der kopierer andres adfærd og dermed er det ikke blevet opdaget. Jeg har brugt 90 procent af min tid på at kigge på andre, siger Matilde, der følte sig fuldstændig genkendt, da hun læste om andre piger med autisme. 

Det fælles og det individuelle 

Lisbeth Fisker Enggaard er en af de kompetenceudviklere hos Special Minds, som står for den ugentlige psykoedukation. Målet er at styrke selvforståelsen. Det sker blandt andet gennem en indføring i, hvad autisme helt overordnet er, og hvad det er for strukturer i hjernen, som udgør forskellen på at være autist og neurotypisk. 

– Psykoedukation giver en forståelse for ens måde at tænke på, når man har autisme. Det kan være behovet for at følge regler, at alt skal give mening osv., siger Lisbeth Fisker Enggaard. 

Psykoedukationen foregår på flere niveauer: 

– Vi arbejder med det på et individuelt plan. Hvad kan du allerede, og hvad kan du lære? Og vi udveksler erfaringer i fællesrum. Hver enkelt bringer input ind i rummet, siger Lisbeth Fisker Enggaard og kommer med et konkret eksempel på en erfaringsudveksling og en udvikling af gode strategier: 

– Det kan være en, som fortæller om at være på overarbejde i det offentlige rum, for eksempel ved at køre med bus. Og hvordan det at tage solbriller eller hovedtelefoner på hjælper med afskærmning. Det at høre det fra andre, som man kan spejle sig i, har en god effekt.  

Ikke min skyld 

28-årige Tor, der er i gang med et beskæftigelsesrettet forløb, som skal afklare ham i forhold til jobfremtiden, oplever, at han har en god selvindsigt. Men samtidig giver psykoedukationen ham nye væsentlige indsigter.  

– Jeg er så tilpas anderledes, men det er ikke min skyld. Jeg lærer at kende mine egne udfordringer, siger han. 

I 2018 startede han på Kinastudier på Aarhus Universitet, men fik sit studie ødelagt af corona og endte med at droppe ud. Han ved, at han har unikke kompetencer – men han ved også, at han har sine udfordringer.  

– Når jeg er motiveret, så er der få, som matcher min arbejdsmoral. Men jeg skal også have meget hjælp fra starten. Her er jeg sårbar, siger Tor, og udfolder det skisma, som mange med autisme oplever: 

– Problemet er, at verden er indrettet af neurotypiske, og det skal jeg finde ud af at navigere i. Psykoedukation hjælper mig til klarhed – også på det personlige plan.